⚠️Pas på forfalskede netbanker! ⚠️

22. december 2022

Julen er højsæson for ferie og hygge, men desværre også for fup og humbug. Lige nu advarer vores it-leverandør, BEC, mod vellignende, men falske netbanker på hjemmesideadresser, der minder meget om de rigtige.

Svindlerne forsøger at lokke dig til at godkende pengeoverførsler i MitID, indtaste sms-koder, eller indtaste dine kreditkortoplysninger. Nogle gange prøver de at skabe et tidspres om at reagere inden for få sekunder.

❗ De falske netbanker kan dukke op i søgeresultater og annoncer, hvis man søger efter sin sparekasse på nettet. Det sikreste er, at man selv indtaster eller har et bogmærke til netbankens webadresse.​

❗ Indtast aldrig koder, som du får i en sms fra sparekassen, hvis du ikke selv er i gang med at overføre penge.

❗ Vær opmærksom på, hvad du godkender i MitID. Godkend aldrig pengeoverførsler, som du ikke selv har oprettet.

❗ Indtast kun dine kreditkortoplysninger i onlinebutikker, som du stoler på, og når du er i gang med at købe noget. Sparekassen vil aldrig bede dig indtaste dine kreditkortoplysninger.


Ansatte

Kontakt

Cookies