Hævning af kontanter:
Sparekassens pengeautomater er åbne alle dage, dog lukker de hver nat mellem 03.00 – 05.00. Natten efter fredag og lørdag har de lukket fra kl. 04.00 – 06.00.
Du kan med Visa kort hæve 2.000 kr. pr. dag. Hvis der er dækning for beløbet, kan du hæve op til 6.000 kr.
På MasterCard kan du hæve 5.000kr. såfremt, du er over 18 år. Er du under 18 år, er grænsen 3.000 kr.
Du kan hæve EUR i automaten i Vestergade, på Frøslev Byvej og i Sejerslev, og du kan hæve det beløb der svarer til hævegrænserne i DKK.
Kassen i Frøslev-Mollerup Sparekasse er åben hver dag fra kl. 10 – 16. Kassen har udvidet åbningstid om torsdagen til kl. 17. Ved Sparekassens kasse kan du hæve både DKK og EUR.
Du skal dog bemærke, at du maks. i alt kan hæve kr. 10.000 i forbindelse med en evt. ombygningssag/nybygning osv.
Som følge af hvidvasklovgivningen kan du blive mødt med spørgsmål omkring hævningen.
Indsætte kontanter:
Du kan let og hurtigt indbetale i pengeautomaten i Vestergade 7.
Vær dog opmærksom på, at du maks. kan indbetale 36.000 kr. pr. løbende 12 mdr. Har du et behov for at indsætte mere, kan du anmode om det hos din rådgiver.
Du kan alternativt gå til kassen i Sparekassens åbningstid.
Som følge af hvidvasklovgivningen kan du også blive mødt med spørgsmål ved indsættelsen af kontanter.
Vi håber her, at du vil medvirke til at besvare formålet med indsættelsen, samt besvare de eventuelle opfølgende spørgsmål fra vores medarbejdere.
Hvorfor stiller vi så mange spørgsmål?
Vi ønsker at have et godt kendskab til alle vores kunder, og hvidvasklovgivningen tilsiger, at vi skal forstå de transaktioner, og finansielle ydelser som kunderne efterspørger hos os.
Vi håber derfor, at du vil medvirke til at besvare formålet med indsættelsen/hævningen af kontanter når du bliver bedt om det, samt de eventuelle opfølgende spørgsmål fra vores medarbejdere. Du kan i processen også blive bedt om at dokumentere oprindelsen af kontanter – f.eks. ved en slutseddel for salg af bil, gavebrev eller lignende.
Et godt kendskab til hver enkel kunde vanskeliggør nemlig mulighederne for de få, der vil begå kriminalitet, og ligesom sikkerhedskontrollen i lufthavnen giver alle de rejsende en tryg rejse, så er det både nødvendigt og til alles bedste, at vi efterlever lovkravene om kendskab til vores kunder.
Valuta:
Du kan hæve EUR i pengeautomaten i Vestergade, på Frøslev Byvej og i Sejerslev, skal du indsætte EUR skal du ekspederes i kassen.
Frøslev-Mollerup Sparekasse tilbyder veksling til følgende valuta: EUR, GBP og USD.
Det kan være svært at veksle danske kroner i udlandet. Vi anbefaler derfor, at du veksler kontanter hjemmefra eller medbringer dit kort og hæver udenlandsk valuta på destinationen, eller alternativt bestiller dem til afhentning i lufthavnen.
Vi anbefaler desuden, at du medbringer mindst ét internationalt betalingskort på din rejse, fx Visa/Dankort eller Mastercard.