Forbrugerombudsmanden har den 14. september udsendt en pressemeddelelse, hvorved hun har tilkendegivet, at hun stævnet et større dansk pengeinstitut. Stævningen vedrører lovligheden af indførslen af negative renter på visse indlånskonti, som:
- Børneopsparingskonti
- Børnebørnsopsparingskonti
- Gaveopsparingskonti
- Personskadeerstatningskonti (kreditorbeskyttede konti)
- Ratepensionskonti
- Selvpensionskonti
- Kapitalpensionskonto
Herudover vedrører stævningen tillige, om der var aftaleretlig hjemmel til at indføre negative renter.
Forbrugerombudsmanden fører sagen uagtet at Finanstilsynet har oplyst om, at de ikke mener indførslen af negative renter var retsstridigt.
Frøslev-Mollerup Sparekasse sænkede den 1. juni 2020 renten på visse indlån til -0,6%
Her kan du se, hvor stort et beløb, du på daværende tidspunkt kunne have stående i Sparekassen uden at skulle betale negative renter:
Kundegruppe |
Beløbsgrænse |
Kunder med NemKonto i Sparekassen |
250.000 kr. |
Kunder uden NemKonto i Sparekassen |
0 kr. |
Pensionskonti i Sparekassen |
25.000 kr. |
Du betalte naturligvis kun negativ rente for den del af indlånet, der oversteg beløbsgrænserne.
Negativ rente var som udgangspunkt gældende for alle vores indlånsprodukter, dog med undtagelse af:
- Børneopsparing indtil udløb
- Pensionspuljer
- Indekskonti
- De unges konti under 18 år
- Børnebørnskonti
- Iværksætterkonti
- Etableringskonti
- Boligopsparing
- Deponeringskonto ifm. bolighandel
I nedenstående skema kan du se en oversigt over renteudviklingen i perioden fra den 1. juni 2020 til den 12. oktober 2022 for sparekassens privatkunder:
Dato |
Rentesats |
Omfattede indlån |
01-06-2020 |
-0,60 pct. |
Indlån over 250.000 kr. (Kunder med Nemkonto)
Indlån over 0 kr. (Kunder uden Nemkonto)
Pensionskonti over 25.000 kr. |
10-05-2021 |
-0,60 pct. |
Indlån over 100.000 kr. (Kunder med Nemkonto)
Indlån over 0 kr. (Kunder uden Nemkonto)
Pensionskonti over 25.000 kr. |
10-01-2022 |
-0,70 pct. |
Indlån over 100.000 kr. (Kunder med Nemkonto)
Indlån over 0 kr. (Kunder uden Nemkonto)
Pensionskonti over 25.000 kr. |
01-09-2022 |
-0,20 pct |
Indlån over 0 kr. (Kunder uden Nemkonto) |
12-10-2022 |
Sparekassen afskaffer negative renter for alle privatkunder. |
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har betalt negative renter af indlån, kan du i din årlige gebyropgørelse se, om du har betalt negative renter.