Sparekassen tilbyder nu investering igennem puljer
Sparekassen har indgået et samarbejde med Lokal Puljeinvest, som giver dig mulighed for at investere dine pensionsmidler i flere forskellige puljer. Investering igennem puljer er forbeholdt de kunder, der ønsker en simpel tilgang til investering af deres ratepension, aldersopsparing eller kapitalpension, men puljerne kan også bruges til investering af børneopsparinger.
Vi tilbyder 9 forskellige puljer, som med hver sin investeringsstrategi tilbyder investeringer indenfor aktier, obligationer eller en blanding af begge aktiver. Det betyder, at du har mulighed for at sammensætte dine investeringer så de afspejler din risikoprofil og investeringshorisont. Puljerne spænder fra en meget lav risiko med rene obligationer til en høj risiko med rene aktieinvesteringer og du har mulighed for at sammensætte din investering så den passer til dine ønsker. Du kan sammensætte dine investeringer med følgende puljer:
- Korte Obligationer
- Obligationer
- Danske Aktier
- Globale Aktier
- Mixpulje Minimum
- Mixpulje Lav
- Mixpulje Middel
- Mixpulje Høj
- Mixpulje Maksimum
For at komme i gang kan du enten kontakte din rådgiver, så I sammen kan finde den eller de puljer, der passer bedst til dig, eller du kan vælge en af de faste puljesammensætninger, vi allerede har sammensat for dig, under ”risikoprofiler” på Lokal Puljeinvests hjemmeside. Inden du investerer, er det dog vigtigt, at du kender din tidshorisont og din risikoprofil. Det er den bedste måde at sikre dig, at du vælger den eller de puljer, der passer til dig. Er du i tvivl, så kontakt os, og så hjælper vi dig i gang.
Du kan læse meget mere om puljer her.
På Lokal Puljeinvests hjemmeside kan du følge med i hvordan dine investeringer udvikler sig fra måned til måned, men du får også adgang til mere materiale om de forskellige puljer samt opdateringer om udviklingen på de finansielle markeder fra eksperterne hos Lokal Puljeinvest.